Det med at gå i sin egen bobbel.

Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg overhovedet skriver det her. Jeg føler bare jeg skal have en masse tanker ud, og jeg har ikke andre muligheder for at skrive det nogle steder. Men den her blog, det er min personlige, som ikke mange kender til, så her er nok ingen der læser det alligevel - heldigt. I så fald, hvis du hader en masse selvmedlidenhed, tanker om en selv, "whine" alt det der, så skal du nok ikke læse det her.
Når jeg tænker om det, har jeg fået en masse tanker omkring hvad folk egentlig synes om mig. Jeg er bange for, at jeg faktisk ikke kan få øjnene op, og se rundt omkring, og faktisk finde ud af, at folk mener jeg er en taber. Det sidste jeg vil være på hele jorden er en taber. Da jeg var yngre, blev jeg drillet - som jeg nævnte i forrigere indlæg, var det min bedste barndomsven som faktisk startede det hele. Det blev ikke bedre da jeg var det som jeg nu kalder "emo". Jeg blev jo set ned på som en taber, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg var en asocial taber, som virkelig bare havde kun sig selv og få veninder. Det med at have tankerne om sig selv op til flere gange, om man faktisk er god nok, er begyndt at komme op i mit hoved igen. Det var sådan i ottende klasse, og nu forsætter det bare. Jeg er bange for hvordan mine venner og veninder ser på mig. De kan jo sagtens sige "Nej Line, du er ikke en taber, du er virkelig sød og dejlig!", men det kan jo betyde to ting. Enten så mener de det, ellers er det fordi de tænker på ikke at gøre mig ked af det.
Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre, for ikke at have de tanker om mig selv. Jeg ved ikke om det er fordi jeg bare altid har haft det sådan - det var jo også tanker der strømmede igennem hovedet på mig, da jeg gik på efterskole. Jeg er bange. Bange for at alle tænker "der går den største taber på hele Struer Gymnasium" hver gang de ser mig. Hvorfor mister jeg den her facade jeg har haft i evigheder, hvor jeg viser jeg er ligeglad med hvad folk tænker om mig, bare jeg har det sjovt og er glad for mig selv. Den er svækket og jeg gider virkelig ikke lyde som en af dem her "åååh, hvor skal i have medlidenhed med mig nu" - det er det sidste jeg vil have, jeg vil bare gerne.. være mig selv igen.
Jeg ved ikke om jeg skal indsende det her, men nu tænker jeg bare... jeg skulle skrive det nogle steder. Jeg ved ikke om jeg skal slette det, eller sende det ind.. jeg finder ud af det.

Forandring fryder

Når jeg ser tilbage på hvordan jeg engang så ud, og hvordan jeg ser ud nu, kommer en masse tanker til at løbe rundt i mit hoved. Billedet til venstre var et år siden, hvor jeg var på efterskole. Jeg havde ikke nok selvtillid, og jeg havde været igennem en fase, i hele syvende og starten af ottende, hvor jeg prøvede at se anderledes ud. Jeg har ikke været tilfreds med mig selv overhovedet - jeg følte mig grim, tyk, utilpas, forkert på den, og alt det der en pige nu kan tænke om sig selv - det var jo de typiske pigetanker.
Som jeg skrev i et essay engang om "skolen":
"Da jeg kom i syvende klasse troede jeg at en alternativ vej, var den person jeg var. Jeg begyndte at købe farverige tyl nederdele, som strålede som en regnbue. Først nederdelene, så blev håret farvet, jeg begyndte at gå med en masse sminke sort som natten, og jeg havde det tilpas med det. Jeg følte mig fuldendt, dog begyndte jeg at søge venner på nettet, og jeg glemte så småt mit sociale liv i virkeligheden. Jeg mistede mange af mine venner, og hele min by kiggede på mig som hende ”Goth typen” eller ”satanisten”. Det varede kun i et år, men det var en hård tid, med op og nedture. Jeg mødte en masse nye venskaber, som kun varede i en kort periode.

De nærmeste venner havde jeg stadig, men min selvtillid var meget i bund efter den rundtur. Jeg havde problemer derhjemme i forvejen og der skulle ikke meget til før jeg kunne eksplodere i raseri. I hele ottende klasse prøvede jeg at sætte fokus på skolen, og mit sociale liv var stadig fuldstændig kaos. I midten af ottende klasse fik jeg en idé om at jeg skulle på efterskole året efter. Da tanken blev til virkelighed, og jeg nærmede mig sommerferien, begyndte mit selvtillid at stige igen. Jeg begyndte at fokusere på dem omkring mig, men også skolegangen. Efter kort tid, havde jeg de gamle venner igen, og jeg kunne godt se, at hvis jeg bare var mig selv ville det hele gå godt."

Men hvis man ser på mig nu, så tror jeg virkelig ikke man skulle tro det, og der er heller ikke mange som ved det. Jeg har haft en masse op og nedture, men det har virkelig givet mig det største boost selvtillid. Jeg kan have dårlige dage som mange andre, jeg har ting på mig selv som jeg gerne vil have ændret, men storset er jeg faktisk glad og tilfreds. Jeg har den bedste familie, de bedste venner, den bedste veninde, det bedste arbejde, de bedste arbejds kollegaer, jeg går i 1. G nu, og uden mit efterskole ophold, var jeg ikke blevet til den sociale og livsglade bombe, som jeg er idag.

x.

"I've asked about you and they've told me things, but my mind didn't change, I still feel the same"

KILL ME, PLEASE.

fuck, fuck, fuck!
- undskyld mit sprog, men jeg tror virkelig ikke den her dag kan blive værre! Jeg er træt, snotforkølet og nu har jeg åbenbart sagt ja til at skulle synge foran hele klassen på mandag. Jeg var oppe på mit arbejde, og der kunne de heller ikke få min Mctime til at fungere (ja jeg arbejder på McDonalds) og nu har jeg også mistet min pung i toget, hvor både mit hypercard, skolefest billet, hævekort og sygesikring bla. er i... Og nu skal jeg også gøre rent og lave en matematik rapport, jeg ærligtalt ikke har lyst til. Jeg overlever ikke det her, tror bare jeg jeg skyder mig selv..
MANDAG ER NOGET AF DET VÆRSTE.
kys.

AIN'T NO TIME TO GO TO SLEEP

Åh, jeg sidder her i min seng og er lige blevet færdig med geografi afleveringen som skulle haft været afleveret for et stykke tid siden, så nu sidder jeg bare og virkelig gerne vil i seng, så jeg kan komme op til ordentlig tid imorgen - men jeg burde det ikke for jeg har så meget der skal gøres. Jeg har flere lektier, oprydning og skal have pakket skoletaske og pakket min uniform ned, da jeg skal på arbejde imorgen. Det er godt nok kun to timer, men det skal nok blive godt (17-19). Jeg får min nye seng imorgen, så det er pisse lækkert (undskyld mit sprog). Ellers skal jeg bare arbejde hele weekenden, holde fødselsdag for min mor og vidst også til noget fest på lørdag, så det skal nok blive godt.
Hvordan går det med jer? Hvad skal I i weekenden?
kys.

(tror det bliver det grimmeste billed i kommer til at se. Nattrøje, fugtigt hår, tværret make-up og en meget træt line.)

GOT TO WORK.

Har haft en virkelig dejlig weekend. I fredags tog jeg op til Marlene i Hobro, hvor vi tog om til nogle af hendes veninder, hvor vi derefter tog på Trykkeriet (en bar i Hobro). Vi stod op dagen efter hjemme ved hende, hvor vi hyggede, og derefter tog jeg hjem til Struer. Jeg spiste pizza, så fjernsyn, og så kom Maiken for at hente mig, hvor vi derefter cyklede rundt og hyggede os. Nu sidder jeg bare og venter på jeg skal på arbejde her klokken 17:30 til 19:30, så det skal nok blive okay - skal arbejde meget i den her måned, så det kommer i nok til at høre mere om. Ellers går det bare.. stille og roligt, jeg får forresten en ny seng imorgen som jeg har bestilt for noget tid siden, så det glæder jeg mig til.❤
Hvad har i lavet i weekenden darlings?
x.

+

Jeg er ked af, at jeg ikke opdaterer ret meget lige for tiden. Jeg har både skole, samtaler, venner, arbejde, afleveringer, afleveringer, fester, by, familie, afleveringer oppe i hovedet lige nu.
Jeg sidder bare hjemme i min sofa, og kan virkelig ikke hænge sammen. Har sovet omkring fire til fem timer sidste nat, så jeg er lidt bombet. I vil snart høre mere fra mig af, jeg skal bare lige tage mig sammen. Nu hvor jeg lige har hørt "får drømmen aldrig fred" med Saybia, tror jeg, at jeg kryber til køjs - til endnu en dag på Struer Statsgymnasium.. heldigvis skal jeg møde klokken 9:45. x